Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skole/hjem-samarbejdet

Det overordnede formål med skole/hjem-samarbejdet er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til gavn for alle børn. Skolen vil i samarbejde med forældrene give børnene de bedst mulige forudsætninger for trivsel, udvikling og læring.

Skole/hjem-samarbejdet skal bygge på en gensidig respekt, åbenhed, dialog og tillid. Skole og hjem skal sammen kvalificere arbejdet med at sikre en alsidig udvikling for det enkelte barn og klassen som helhed. Kontakten mellem skole og hjem foregår primært via AULA.
                                           
Information
På Dalby skole ønsker vi at modtage nye elever på en positiv og informerende måde. Det sker ved, at skolen informerer hjemmet om relevante aktiviteter på skolen. Indholdet i informationen kan have både faglig som social karakter.

Informationer omkring undervisningens organisering og indhold, samt klassens/børnegruppens trivsel udsendes i form af ugeplaner eller informationsbreve via AULA.

Ydermere forventes det, at hjemmet informerer skolen om væsentlige ændringer i hjemmet, så skolen har mulighed for at bakke op omkring det enkelte barn.

Skolestarten
Med henblik på at lære skolen at kende og skabe tryghed omkring skolestarten afholder skolen inden sommerferien et fællesarrangement for kommende børnehaveklasseelever og deres forældre – et ”Goddag-møde”, der ligger i starten af marts.

Forældreinddragelse og -samarbejde
Skolen ser og oplever forældrene som en ressource, der skal bidrage til skolens virke både i forhold til deres barns klasser og i forhold til det enkelte barn. Det er skolens ønske at inddrage forældrene i arbejdet med deres barns/børns skolegang og hverdag i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt og giver mening.

Forventninger til forældrene. Skolen forventer, at:

  • Samtlige hjem er repræsenteret ved og deltager aktivt i forældremøderne med mindst én forældre.

  • Samtlige hjem er repræsenteret ved skole-hjem-samtalerne.

Forældremøde

  • Der afholdes mindst to forældremøder på et skoleår. Møderne varer 1½ time.
    Det første afholdes inden efterårsferien. På mødet informerer klassens lærere om klassens arbejde/aktiviteter i det kommende skoleår.

  • Det andet forældremøde afholdes i foråret (april/maj)

  • Forældremøderne planlægges i dialog med klassens forældreråd – dog med undtagelse af børnehaveklassernes første møde.
    Halvdelen af forældremødet er forbeholdt forældrene, og denne del af mødet bruges bl.a. til, at forældrene træffer indbyrdes aftaler om, hvordan de uden for skoletiden kan være med til at skabe en god skolehverdag for deres barn/børn og en velfungerende klasse – f.eks. ved at oprette lege-/madgrupper og planlægge sociale arrangementer for klassen i løbet af skoleåret etc.

Samarbejde om det enkelte barn (skole/hjem-samtalen)

  • Skole/hjem samarbejdet omkring det enkelte barn foregår i løbende dialog mellem barnets klasselærere/pædagoger og barnets forældre, samt i den mere formaliserede form - de årlige skole/hjem-samtaler. Ved skole/hjem-samtalen drøftes barnets faglige kompetencer og potentialer, herunder barnets sociale og personlige trivsel.

  • Det forventes, at eleven deltager i samtalerne, da eleven skal have et medansvar for indgåede aftaler. Det kan dog aftales, at samtalen finder sted uden eleven.

  • Ud over skole/hjem-samtalerne kan der i løbet af året opstå behov for yderligere samtaler. Behovet kan ytres af både forældre og personale.

Forældreråd
Den enkelte klasses forældre vælger mindst to-tre personer til klassens forældreråd. Forældrerådets opgaver kan variere fra klasse til klasse. De kan være bindeled og koordinator mellem klassens forældre og klasselæreren, og i denne egenskab vil de i fællesskab planlægge møder og arrangementer i forældregruppen.

I forbindelse med forældremøder tager klasselæreren kontakt til forældrerådet med henblik på at planlægge mødet.

I sager, der drejer sig om elever, går kommunikationen direkte mellem skolen og forældrene.

Vedtaget på skolebestyrelsesmødet september 2022

Retningslinjer

Den daglige kontakt mellem skole og hjem.
Al skriftlig kommunikation og information mellem skole og hjem gives via AULA. AULA skal som udgangspunkt anvendes til information, som har betydning for barnets dagligdag. Eksempelvis ugebreve, månedsbreve, årsplaner, tilmelding til skole-hjem-samtaler og arrangementer o. lign.

Derudover bruges AULA til korte meddelelser mellem hjem og skole.

Telefonisk kontakt bruges i de situationer, hvor der er behov for det. Ved store ændringer eller forandringer/alvorlige hændelser orienterer hjem og skole hinanden så hurtigt som muligt.

Skole/hjem-samtaler

INDSKOLING
0.+1.  klasse afholder årligt to samtaler.

2.+ 3. klasse afholder årligt én samtale samt en samtale efter behov.

Første samtale deltager dansk og klassepædagog.

Anden samtale deltager dansk og matematiklærer samt klassepædagogen efter behov.

Indhold: Første samtale har primært et socialt fokus med afsæt i elevsamtalen/børneinterviewet, såsom elevens sociale kompetencer, trivsel samt fagligt standpunkt.

Dansklæreren og klassepædagogen udarbejder i samarbejde et skriv om den enkelte elev, som de enkelte teammedlemmer kan supplere ind i.

Hermed er dansklærer og klassepædagog orienteret om den enkelte elevs læring og trivsel. 2. samtale udbydes af skolen fra 1. februar til 1. maj.

Her kan forældre eller klassens lærere eller pædagoger tilkendegive, om de mener, der er behov for en samtale.

Samtalernes varighed 15–20 min.

MELLEMTRIN & UDSKOLING
4. – 9. klasse afholder årligt én samtale samt evt. samtale efter behov.

Første samtale deltager dansk og matematiklærer.

Anden samtale deltager relevante lærere.

Indhold: Ved begge samtaler tages der udgangspunkt i både faglige og sociale forhold.

Samtalen kan også have afsæt i elevsamtalen.

2. samtale udbydes af skolen fra 1. februar til 1. maj.

Her kan forældre eller klassens lærere tilkendegive, om de mener, der er behov for en samtale.

Samtalernes varighed 15 – 20 min.

GÆLDENDE FOR ALLE KLASSER
Mulighed for at gøre brug - café-modellen, hvor lærerne + skolepædagogen har individuelle samtaler med familierne.

Modellen bygger på en samtale med én faglærer ad gangen af en varighed på 10 min, hvorefter familien går videre til næste faglærer/skolepædagogen.

Samarbejdet om klassen

Der afholdes som minimum to årlige forældremøder. Samarbejdet om klassen som helhed foregår på forældremøder og ved sociale arrangementer for klassen.

Planlægningen, herunder udarbejdelse af dagsorden, varetages af klasselæreren og klassens forældreråd.

Forældrerådet vælges hvert år på skoleårets første forældremøde. Forældrerådet er et vigtigt organ i det gode samarbejde omkring klassen og i planlægning af aktiviteter med fokus på klassens trivsel.

På forældremødet orienteres forældrene kort om faglige og sociale mål for klassen.

Herudover diskuteres aldersrelaterede emner.